Hus til unge

Vi guider 14 til 23-årige videre i livet

 

Hus til Unge er et forebyggende tilbud, som hjælper unge i aldersgruppen 14 til 23 år med at få hverdagen til at fungere og komme videre i livet på en god måde.

 

 

 

Om Hus til unge

  • Vi guider unge, der har brug for støtte til store og små udfordringer i tilværelsen.

    De unge, vi hjælper, er meget forskellige i forhold til alder og udfordringer. De kan enten bo i egen bolig, hjemme hos forældre eller gå på efterskole.

    Hver enkelt ung har tilknyttet en ungekonsulent, som støtter den unge med alt fra praktiske gøremål som madlavning og tøjvask, til hjælp med at finde vejen ud i egen bolig.
    Ofte hjælper vi den unge i forbindelse med konflikter med deres familie, deres netværk og deres skole. I nogle tilfælde tilknytter vi også en familiebehandler.

  • Vi laver en handleplan sammen med hver enkelt ung. Handleplanen indeholder nogle mål, som vi hjælper den unge med at nå. Vi holder handleplansmøder hver 3. måned, hvor vi i samarbejde med den unge følger op på målene og eventuelt udarbejder nye.

    Hus til Unge holder åbent fire aftener om ugen fra kl. 14. Her kan de unge komme, uanset om de har en aftale eller ej, og vi støtter med til lige netop dét, den unge selv har brug for. Ofte inddrager vi familie, netværk, fritidstilbud og skole i støtten til den unge. Vi er et kommunalt tilbud, så vi arbejder også tæt sammen med den unges socialrådgiver.

  • For at få en plads i Hus til Unge, skal man kontakte sin socialrådgiver i Børn og Familie.

  • Hus til Unge er en del af Rønshoved Skolehjem, som hører under Aabenraa Kommunes tilbud til udsatte unge og familier.

    Hus til Ung

    • Jan Mensel Møller
      Afdelingsleder

      tlf. 21389962
      e-mail: jmoel@aabenraa.dk

      Bjerggade 8, 6200 Aabenraa

    Sidst opdateret 31.07.2019

    Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

    Fandt du siden nyttig?

    Rønshoved Skolehjem Strandvej 10 6340 Kruså tlf: 7376 8710 ronshoved-skolehjem@aabenraa.dk