Hverdagen

Hverdagen skal være tryg og overskuelig, og vi bestræber os på at få den daglige rytme til at ligne den, man finder i de fleste familier. Børnene bliver vækket ved syv-tiden og spiser morgenmad, kommer i tøjet og i skole. Nogle børn går i vores interne skole på Ådalen, andre i folkeskoler i lokalområdet.

Børnene kommer hjem midt på eftermiddagen, og så er det tid til lektielæsning, fritidsaktiviteter eller måske en tur i svømmehallen. I sommerhalvåret tilbringer vi mange af eftermiddagens timer ved, på og i vandet.

Ved seks-tiden samles børn og voksne igen omkring bordet til mad og en snak om dagen, som er gået. Efter maden har vi tid til at lave noget fælles – se en film, cykle en tur eller spille et spil.

De yngste børn kommer i seng mellem syv og otte. Der er forskellige putteritualer, og det er vigtigt, at der er tid og ro til at få læst højt eller sunget, så dagen slutter på en god og rar måde. Der er altid en voksen, som overnatter på afdelingen.

Vi lægger vægt på, at dagen er forudsigelig og tryg. Vi formidler normer, regler og værdier. Børnene skal selv – med hjælp og støtte – holde orden og gøre rent på deres værelser. Vi stiller krav og giver børnene de udfordringer, de har brug for. Vi giver dem omsorg og gode oplevelser og møder dem med respekt og anerkendelse. Vi arbejder ud fra et anerkendende helhedssyn og samarbejder mest muligt med forældrene.

Sidst opdateret 24.08.2016

Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

Fandt du siden nyttig?

Rønshoved Skolehjem Strandvej 10 6340 Kruså tlf: 7376 8710 Ronshoved-Skolehjem@Aabenraa.dk