Hyblerne

    Hyblerne er et anbringelsestilbud for udsatte unge, som opfylder Aabenraa kommunes anbringelsesgrundlag. Det er udsatte unge, hvor familierelationerne ofte er belastede og/eller med sociale og psykiske vanskeligheder som fordrer pædagogisk støtte.
    De unge som flytter ind i hyblerne kommer fra mange og forskelligartede baggrunde. Pt. bor der unge som kommer fra plejefamilier, hvor anbringelsen er brudt sammen, fra opholdssteder og hjemme fra forældre, hvor relationen er blevet belastet i sådan grad, at den unge ikke kan bo hjemme.
    Hvis den unge har massive misbrugsproblemer, er Hyblerne ikke det rigtige tilbud. Hvis en ung eksperimenterer med stoffer, vil personalet igennem dialog afklare, om den unge er interesseret i at arbejde hen imod at blive stoffri. Hvis ikke er Hyblerne ikke det rigtige sted for den unge.

    Vi har telefonisk kontakt med forældre. Kontakten med forældre afhænger af behovet, og ungekonsulenten forestår kontakten i samarbejde med den unge. Familiebehandling kan iværksættes, såfremt sagsbehandleren, familien, den unge og vi vurderer, at en sådan foranstaltning er formålstjenstlig.

    Hyblerne er beliggende i Rødekro i en boligforening i udkanten af byen i gåafstand til tog/bus-station, indkøbsmuligheder, idrætsfaciliteter og foreningsliv. Typisk vil den unge skulle køre med bus til Aabenraa for at gå i skole. Afstanden mellem Rødekro og Aabenraa er 7 km. På Hyblerne er der fælles køkken og stue. Der er 6 pladser. Boligerne i området blev bygget i år 2000.Hyblerne råder over både en stueetage og 1. sal. I Hyblerne er der trådløst internet og tv. I fælleshus er der et vaskerum, og den unge får et vaskekort tildelt. Der er grønne områder, hvor der er mulighed for at sidde og bl.a. grille om sommeren. Hyblerne kan gøre brug af et cykelskur. Der er et overdækket område, hvor rygerne kan holde til.

    Kontaktperson

    Jan Mensel Møller, afdelingsleder
    Tlf.: 7376 6077 - jmoel@aabenraa.dk

    Sidst opdateret 02.09.2016

    Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

    Fandt du siden nyttig?

    Rønshoved Skolehjem Strandvej 10 6340 Kruså tlf: 7376 8710 Ronshoved-Skolehjem@Aabenraa.dk