Om Rønshoved Skolehjem

Rønshoved Skolehjem ligger ned til Flensborg Fjord med udsigt til Okseøerne. I 1913 oprettede fru Charlotte Rosendahl Plum børnehjem her, og siden har de gule bygninger huset børn med behov for særlig omsorg og støtte uden for deres eget hjem. Skolehjemmet er en del af Aabenraa Kommunes beredskab, og på skolehjemmet har vi plads til 12 børn. Vi har også mulighed for at tage imod børn akut. Indskrivningsalderen er 5-13 år.

Vi arbejder ud fra en anderkendende, helhedsorienteret relationspædagogik med fokus på det enkelte barns eller unges særlige behov og evner.

Skole og hverdag
Vi bruger vandet omkring os: sejler, fisker og nyder naturen. Vi hjælper børnene med at tage aktiv del i det lokale sports- og fritidsliv. Med en engageret personalegruppe giver vi børnene en varm, overskuelig og udviklende hverdag.

Vi lægger vægt på at samarbejde med forældrene om at skabe den bedste løsning for det enkelte barn. Med baggrund i mindsteindgrebsprincippet arbejder vores familie- og forebyggelsesafdeling på at styrke familiebehandling og skabe nye tilbud til børnene og deres familier.

Vi har intern skole samt heldagsskole med undervisning af elever i skolealderen med særlige undervisningsbehov. I skolen modtager eleverne særligt tilrettelagt undervisning i små grupper og med hensyntagen til den enkelte elevs færdigheder og erfaringer.

Sidst opdateret 24.08.2016

Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

Fandt du siden nyttig?

Rønshoved Skolehjem Strandvej 10 6340 Kruså tlf: 7376 8710 Ronshoved-Skolehjem@Aabenraa.dk