Susanne fortæller

Susanne, skriver i anledning af Rønshoved skolehjems 93 års fødselsdag, den 8.6.2012.


Det er tankevækkende at jeg har så store følelser for et sted, Rønshoved skolehjem/Rønshoved, hvor jeg ikke har været i næsten 50 år! Og at jeg føler stærk samhørighed med alle de mange mennesker der var til
fødselsdagen lige som jeg, mennesker jeg ikke kender eller har set før. Og når mit ophold på Rønshoved skolehjem så var yderst problemfyldt og til sidst endte katastrofalt.
Når jeg så til fødselsdagen hører andres beretning (historie) så er min måske ikke meget anderledes, vi var alle anbragte børn, børn som allerede havde oplevet alt for meget, alt for meget svigt, jeg kom til, tror jeg,
Rønshoved skolehjem da jeg var 8-9 år, da havde jeg allerede været anbragt 6 forskellige steder/ institutioner i Jylland og København.


Selv om jeg var i konflikt med forstanderparret og var i opposition til stedet, var der ro, regelmæssighed og frem for alt skolegang, hver dag! Vi fik regelmæssige måltider, en seng med rent sengetøj og rent tøj! bad en
gang om ugen. Og så børstede vi tænder hver dag!
Rønshoved skolehjem var et kristent hjem med morgensang, bordbøn, aftensang og kirkegang mange søndage, ved en frimenighedspræst der var tilknyttet hjemmet.
Ikke alle børnene var indstillet på de konsekvenser det gav, slet ikke mig. Det var ilde set fra forstanderparret at høre den tids morderne musik som f.eks.. Elvis Presley, Little Richard, Chubby Checker eller læse
tegneserier som F.eks. Anders And, Supermand, men derimod blev der spillet Aksel Schiødts danske sange fra en højttaler i den store stue mange morgener.
Værelserne vi sov i var tre og fire mands værelser og de måtte ikke benyttes om dagen til ophold eller leg, kun til at sove i og der måtte ikke være nogle personlige ting (billeder eller plakater på væggen) eller andet.
Pigerne sov på den øverste etage under taget og drengene på første sal, hvor også forstanderparrets lejlighed lå.
Rønshoved skolehjem er stiftet i den tid hvor Sønderjylland stadig var tysk, som et Dansk hjem for danske børn. Det videreførtes i den tid jeg var anbragt på hjemmet ca. 1960 -1965.
I hverdagen var det meget dominerende, bland andet i undervisningen i hjemmets egen skole, hvor danskheden var meget fremtrædende.
Det gav nogle konflikter, da jeg naturligt ikke forstod eller kendte til konflikten mellem danskhed og tysksindethed.
Den Dansk/Tyske historie kendte jeg gennem undervisningen og hverdagen. Nogle af os børn var med til mange Danske arrangementer, genforeningsmøde i Sønderhav forsamlingshus, 9.
april mindehøjtidelighed for faldne danske soldater i Hokkerup, og meget andet. Til den mere rare side for os børn, var at vi var med i Gråsten og modtage kongeparret Frederik den IX og dronning Ingrid ved deres ankomst til deres sommerophold på Gråsten slot, det var meget spændende især da en af os børn fik et kongeligt håndtryk.


Skolen som lå oppe på bakken, var en lille skole med to klasseværelser, det lille klasseværelse blev de mindste børn undervist i, hovedsaligt af “plejemor” Tove Petersen og de større børn hovedsaligt undervist af “plejefar” Poul Petersen i det største klasseværelse. Gymnastik foregik på Rønshoved højskole i deres gymnastiksal og svømmeundervisning i Flensborg fjord, Derudover var der ansat et ægtepar der var diakoner altså kristent orienteret, deres navne kan jeg ikke længere huske, men de blev senere forstanderpar på et børnehjem oppe på Mors, Han var lærer på skolen, hun vaskede tøj, gjorde rent på skolen og på selve skolehjemmet, de boede i en
lejlighed som lå oven på skolen, ligesom alle ansatte boede på skolehjemmet. Han var på alle måder en plage for eleverne, ondskabsfuld over for visse udvalgte børn som han konstant var efter (mobbede). Der var en pige i klassen, som også var anbragt på hjemmet, som var lidt “tilbage” som havde den vane at klø sig i skridtet, noget vi børn ikke syntes mærkeligt, men det gjorde denne lærer grin med, ved at efterligne hende over for hele klassen, klassen som både bestod af børn udefra og fra skolehjemmet. Desuden kunne han finde på at rive eleverne i håret ved tindningen eller bore/slå en bøjet langfinger ind i tindningen.
Der blev også medens jeg var der, ansat en yngre lærer, men han var kun ansat i en kort periode, han var meget populær hos børnene da han var meget anderledes end det vi var vant til, måske mere moderne for den tid, han underviste blandt andet i gymnastik og idræt.


Der ud over underviste en pensioneret lærer fra Rønshoved højskole i historie, men de fleste timer gik med at han læste op fra en bog, den bog jeg husker bedst var Himmlers livlæge.
Efter skoletid skulle alle vi børn arbejde med forskellige opgaver på hjemmet, nogle skulle hjælpe i køkkenet, haven, indsamling af frugt, i skolehjemmets have var der rigtig mange frugttræer, og en stor køkkenhave at passe, under trappen i kælderen skulle der renses kartofler for spirer, kartofler fra egen have. Jeg kan ikke mindes at vi skulle lave lektier, men det skulle de større børn der gik i skole uden for hjemmet.
Efter arbejdet blev der serveret mellemmad, et stykke franskbrød og saftevand, det fik vi alle hverdage og det blev altid serveret udendørs og i alt slags vejr, jeg mener at kunne huske at vi kun var indendørs nogle ganske få gange. Derefter var der tid til leg, hulebyggeri og samvær. Og pasning af vores små haver, alle større børn fik om foråret tildelt en lille have hvor der blev dyrket alle slags grøntsager og så sidst på sommeren når grøntsagerne skulle høstes, blev der arrangeret en haveudstilling hvor der kom gæster ude fra “byen,” kåring af de største og flotteste grøntsager. Der blev gjort meget ud af årets højtider og begivenheder, jul, nytår, pinse, påske,
sankthans og den årlige sommer lejr på Holmlands klit ved Vesterhavet, en rigtig lejrkoloni, det var måske årets højdepunkt. Når vi skulle af sted ankom der en bus, hvad der i sig selv var spændende, var det nu en flot bus, hvilken farve har den? Husk på, at på den tid kom man ikke sådan ud at rejse. Men efter at vi så havde fået alt vores bagage ind i bussen, kunne turen så begynde, vi syntes at vi skulle meget, meget langt væk, vi skulle altså kun lidt nord for Hvide Sande, men dejligt var det! Når vi så var ankommet og havde fundet vores køjesenge skulle der bades i det store Vesterhav, skønt for de fleste. En tradition var, at vi skulle have kålrabi og frikadeller til
aftensmad, vi skrællede så kartofler, det foregik udendørs i sandet og marehalmen, på bedste sommerlejrmaner, i en spand vand.
Fastelavn med tøndeslagning foregik oppe på skolens, “skolegård” med udklædning og sjov og ballade, bide til bolle og en fastelavnstønde med slik og appelsiner og til sidst en kattekonge og dronning. Men dagen startede allerede om morgenen ved at alle børnene var inde i “plejemors og “plejefars” private soveværelse i deres lejlighed med den flotte udsigt til Flensborg fjor og rise dem ud af sengen med fastelavnsris som vi selv havde lavet.

Julen var noget ganske særligt på Rønshoved skolehjem, da der var mange børn som ikke kunne komme hjem til jul, der blev gjort meget fra hjemmets side for at gøre julen højtidelig og rar, julen begyndte med at nogle udvalgte børn og lærere skulle bygge et julehus, som stod for enden i den store stue og fyldte næsten hele stuens bredde og højde, altså en stor opgave, julehuset var til at gemme gaverne i som blev delt ud af “plejefar” efter at vi alle, børn og voksne havde danset rundt om det store juletræ, som vi først måtte komme ind til efter vi havde spist traditionel dansk julemad, inde i spisestuen, det kunne være meget svært at få dagen til at gå for
børnene, så der var hele dagen forskellige aktiviter, en fast tradition var at “plejefar” læste juleevangeliet. Den jul jeg husker bedst var da jeg blev udvalgt til at være med til at lave julehuset, og det blev Æbeltoft Rådhus, hvilket år var det mon det var? Nytårsaften kan jeg ikke huske så meget fra, men en ting kan jeg huske den unge lærer, som jeg før omtalte, havde stillet et lysbilledapparat op på et af gæsteværelserne som lå oven på cykelværkstedet og vaskeriet, i et vindue og herfra projekterede han kanonerne fra Dybbøl Mølle op på hovedbygningens væg meget effektfuld og godt fundet på, nemlig at illustrere buller og brag. Jeg tror nok, at nytårsaften nok mest var for de voksne, mon ikke.


Pinse, påske var ligeledes højtider der blev gjort meget ud af og helligholdt, men ved alle højtider indgik altid kirkegang som foregik på Rønshoved Højskole som var rammen om den frimenighed som pastor Åge Møller var præst for, Åge Møller var også Rønshoved skolehjems præst, konfirmerede skolehjemmets unge, konfirmationen kunne foregå i det dertil indrettede kirkerum på Rønshoved højskole eller i Rinkenæs kirke.
En begivenhed jeg vil fremhæve er Sankt Hans, en begivenhed der i sig selv ikke var meget anderledes end andre Sankt Hans aftener, men det der gjorde denne aften så meget anderledes var den så helt enestående natur, stranden, fjorden og de smukke Okseøer, noget som vi børn nok ikke kunne forstå eller rumme helt dengang, men jeg er sikker på, at vi der har oplevet Sankt Hans på stranden, i tusmørke ved bålet og sunget midsommervisen af Drachmann, glemmer det aldrig.
I det hele taget betød vandet der omgav os, Flensborg Fjord, rigtig meget, vi blev undervist i svømning, dykning, badede, svømmede og de små soppede i vandkanten, de store børn, mest drengene fangede fisk, sejlede i Lotte, helt over til Store Okseø som vi besøgte en gang om året, ikke alle kunne være i Lotte vi andre gik så til Sønderhav og sejlede over med Isak (Isaksen) så havde vi mad med hjemmefra som vi spiste på kroen der lå der dengang og som ligger der endnu, men nu i en anden udgave. En vinter hvor fjorden var frosset til gik alle børn og voksne over isen til Store Okseø.
Om sommeren blev der badet hver dag, nogle mere end andre, alle er jo ikke lige store vandhunde, men en ting er sikkert fjorden betød meget for os alle.
En sommer ankom der en af landevejens lystige svende, altså en vagabond, han havde slået “lejr” nede ved stranden for enden af boldbanen, nogle af os børn var meget betaget af ham og syntes det var spændende, da han havde en lille vogn som han kunne sove og lave mad i, denne vogn blev trukket af en stor Sankt Bernhards hund. Han ville gerne snakke med os børn og vise os vognen, gav os lov til at klappe den store hund og demonstrerede alt hvad han kunne inde i vognen, som både havde lys og radio. Men “plejemor” og “plejefar” syntes ikke lige det var så godt, den store interesse vi viste denne farende svend, som de sagde, han kunne jo havde både lus og lopper, det var der naturligvis et af børnene der fik fortalt det til manden og det blev hverken værre eller bedre end at de måtte ned og undskylde, jeg var med, måske var det mig der var skyld i hele miseren!? Lørdag og søndag var meget anderledes end resten af ugen, lørdag stod i arbejdets tegn, alle børn skulle ordne have, gøre rent inde og ude, havegange skulle luges og rives, staudebedet som gik midt for hovedbygningen og ned til boldbanen skulle luges, der skulle slås græs og meget meget mere, når det var overstået blev alt arbejde kontrolleret og hvis det så ikke var godt nok, var det forfra.
Middagsmaden om lørdagen var også helt anderledes, det kunne f.eks. være en appelsin til hver af børnene, som to børn havde hentet i den lokale brugsforeningsbutik som lå over for Rønshoved Højskole, risengrød med saftevand eller hvidtøl til. 

Efter alle de pligter var resten af dagen, så vidt jeg husker, fri til at børn og voksne kunne lege og hygge sig. Søndag var fridag, men der var dog også “pligter” vi skulle i kirke, ikke hver søndag, om eftermiddagen gik vi altid en lang tur alle sammen, børn og voksne, også de store børn der var “hjemme” på besøg var ofte med, disse søndagsture kunne være til Sønderhav og tilbage gennem skoven eller det kunne være til “kløften”, men ofte gik turen gennem skoven med indgang på den anden side af landevejen over for kroen, langt inde i skoven var der en sø, karpesøen kaldte vi den, med fisk, insekter og guldsmede, “plejefar” havde stor interesse og
indsigt i natur, fugle, insekter svampe og sten og kunne genkende mange fuglestemmer og fortælle om sten og insekter, frøer og meget andet vi fandt eller så ude i skoven.
I en lysning i skoven spillede vi pind, en leg der minder om rundbold, det foregik i alt sin enkelhed med en pind og to sten som pinden blev lagt på, pinden blev så vippet så langt væk som muligt med en anden pind, et for børn og voksne meget underholdende spil. Søndagen var en dejlig dag. Rønshoved skolehjem var uden tvivl, bevist et sted hvor børnene blev præget i en bestemt retning, det var svært som 8 - 9 årig at forstå værdien, men det har uden tvivl sat sit præg på de fleste børn op i deres voksne liv.
Der var mange bøger på det lille bibliotek, der var original kunst på væggene, det jeg husker bedst var to litografier af Scherfig, det var, som mange af hans værker, dyr i en urskov.
Der blev gjort meget for at vi børn skulle opleve ting vi kunne tage med videre, besøg af en same fra Lapland i Finland som fortalte om livet i det nordlige Lapland, Wiener Singer Knaben fra Østrig, som skulle synge i landsdelen og blev indkvarteret på hjemmet og hos familier i Rinkenæs og Gråsten, og vi besøgte en gammel skipper der havde sejlet på de store verdenshave med træsejlskibe, han berettede om det hårde liv om bord på træskibene der gik for sejl, på den tid. Og så har jeg ikke fortalt om vores ture til marsken, ved Højer, Rømø, Dannevirke, Slesvig og Gottorp Slot og de utallige ture til Vemmingbund.
Det er tankevækkende at der skulle gå næsten 50 år før jeg ville eller kunne forstå/erkende hele værdien af de få år jeg tilbragte på Rønshoved skolehjem, de år har jo præget og haft indflydelse på hele mit liv herefter, glæden ved kunst, musik, litteratur og ikke mindst natur, og hvor vigtig det er at børn får noget værdifuldt at bygge deres voksne liv på. Jeg er overbevist om, at naturen der omgiver Rønshoved Skolehjem sætter sig i enhver der har boet der, den natur slipper dig aldrig igen.
Jeg ønsker og håber det bedste for alle børn på hjemmet i dag og fremover, med et citat af Kim Larsen.

Der var nogen som blev elsket
andre måtte nøjes med
digitale vuggestuer
og tilfældig kærlighed.
Hvad det er de vil med livet
det kan kun de selv forstå.
Åh, disse smukke unge mennesker
gid de længe leve må!

..Og der lærte jeg at læse!
Susanne