Rusmiddelbehandling

Vi hjælper unge under 18 år i rusmiddel-behandling

Rusmiddelbehandlingen er rettet mod unge under 18 år og foregår som samtaler i en lille lejlighed på Bjerggade 8 i Aabenraa. Lejligheden er indrettet med toilet og tekøkken, samt et samtalerum.

Rusmiddelbehandling

  • Vi holder individuelle behandlingssamtaler med unge under 18 år, som tager rusmidler. Desuden samarbejder vi efter aftale med den unge med relevante netværkspersoner. Vi holder samtaler med pårørende og formidler kontakt til anonym rådgivning.

  • Samarbejdet omkring behandlingen er primært mellem behandler og den unge. Vi kan koble forældre og netværket på, hvis den unge selv ønsker det. Desuden samarbejder vi med skoler, ungdomspsykiatrisk afdeling, læge og andre netværks- eller fagpersoner ved behov.

    Vi arbejder ud fra en metode, der hedder MOVE. Det er en velafprøvet metode, som har vist sig særlig effektiv over for de unge.

    Vi kan tilbyde pårørende enesamtaler med behandler. Vi tilbyder også åben og anonym rådgivning.

  • Alle unge under 18 år, som tager rusmidler, har krav på at få påbegyndt behandling inden for 14 dage. Forældre/pårørende har mulighed for nogle samtaler i forhold til de udfordringer, de har i hjemmet vedrørende rusmidler.

  • For at få en plads, kan man kontakte os direkte, eller få andre til at hjælpe med det. Dette kan være forældre, lærer, SSP, socialrådgiver, vejleder eller andre, som gerne må kontakte os først for at lave den første aftale.

    Man kan søge om døgnbehandling. Det sker via den kommunale socialrådgiver og kræver en godkendelse i Fagligt Forum i Børn og Familie.

    Samarbejdspartnere og andre myndigheder kan henvise den unge og pårørende til Hus til Ung eller tage kontakt med henblik på visitation af den unge.

    Man kan frit ringe til Hus til Ung, hvor vi i samarbejde med den unge eller pårørende finder frem til et passende behandlingstilbud.

  • Rusmiddelbehandlingen er en del af Rønshoved Skolehjem, som igen er en del af Aabenraa kommunes tilbud til udsatte unge og familier.

Rusmiddelsbehandling

  • Afdelingsleder:
    Jan Mensel Møller

    tlf. 73766077
    e-mail: jmoel@aabenraa.dk

    Bjerggade 8, 6200 Aabenraa

Sidst opdateret 20.08.2019

Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

Fandt du siden nyttig?

Rønshoved Skolehjem Strandvej 10 6340 Kruså tlf: 7376 8710 ronshoved-skolehjem@aabenraa.dk